Annonce

Annonce

Skåle med linser før og efter rensning.

I takt med, at flere økologer begynder at dyrke bælgfrugter til human ernæring, vokser behovet for forarbejdningsvirksomheder, som kan rense og afskalle de plantebaserede proteinkilder, og om kort tid forventer Aurion at være klar med et færdigt setup, der kan løse de opgaver. På billedet tjekker de ansatte renheden i et parti rensede linser. Foto: Gitte Bjerre

Arealer med bælgfrugter er flerdoblet på få år

De seneste år har de danske landmænd øget arealerne med bælgfrugter markant. De skal både erstatte importeret soja i foder og vil i voksende omfang også blive benyttet i fødevarer.

Mens mejetærskerne har ædt sig gennem årets kornhøst, så afslører afgrødesammensætningen hos både konventionelle og økologiske landmænd en voksende interesse for at dyrke bælgfrugter.

Det fremgår af nye tal fra Landbrugsstyrelsen. De viser, at økologerne har øget arealerne med bælgfrugter fra 10.665 ha i 2019 til 18.840 ha i indeværende år. Tallene fra 2021 er dog foreløbige, og ifølge chefkonsulent Inger Bertelsen fra Seges Økologi, er det ikke muligt at sige noget konkret om, hvor meget af høstet som går til foder, og hvor meget som er målrettet fødevareproduktionen, men der er under alle omstændigheder tale om en tydelig tendens.

I forhold til ambitionen om at dyrke flere bælgfrugter til konsum peger hun på, at det er interessant, at økologernes arealer med »andre typer af bælgsæd til modenhed« siden 1999 er øget fra 18 ha til 317 ha. Alene sidste år var der tale om en tredobling af arealet, som bl.a. omfatter linser og kikærter.

»Samtidig ved vi, at mange økologer eksperimenterer med linser, som vi har dyrket on and off herhjemme i mange år,« siger Inger Bertelsen, som er mere usikker på, hvor meget kikærterne fylder.

Landbrugets arealer med ærter, hestebønner og lupin mangedoblet siden 2015
Landbrugets arealer med ærter, hestebønner og lupin mangedoblet siden 2015. Kilde: Landbrugsstyrelsen

Jesper Fog-Petersen, plantefaglig vidensudvikler hos Økologisk Landsforening, oplyser at foreningen har lavet en optælling, som viser, at økologer i år dyrker ca. 100 ha. hestebønner og linser til konsum, og han forventer, at det økologiske areal med konsumbælgfrugter bliver mindst fordoblet til næste år.

Bælgfrugtbølgen ruller

Kigger vi på udviklingen i hele landbrugets arealer med ærter, hestebønner og lupin mangedoblet siden 2015, men hovedparten bliver brugt til foder oplyser Landbrugsstyrelsen.

Siden 2015 er arealet med ærter fordoblet, i samme periode er hestebønner tredoblet og lupinerne fylder i dag elleve gange så meget på de danske marker som for bare seks år siden.

»Det er faktisk sjældent, vi ser afgrøder, der mangedobles over så kort tid. Vi kan se, at lupin har været stigende de seneste par år, og i år er den mangedoblet. Vi ved, at lupin og hestebønner er populære hos flere økologer, der bruger dem til at fodre deres dyr og dermed skære ned på forbruget af importeret soja,« siger teamleder i Landbrugsstyrelsen Peter Byrial Dalsgaard.

Flere artikler fra samme sektion

Dyrlægen skal konstatere, at grisen er en han, før økologen må kastrere

Økologiske svineproducenter må ikke kastrere smågrise selv, medmindre dyrlægen har konstateret, at grisen er en hangris først. Hos Trine Sund Kammersgaard frustrerer reglerne, der koster op mod 85.000 kr. om året i dyrlægeregninger.

16-05-2022 5 minutter Svin,   Dyrevelfærd

Drivgangene er den største udfordring for klovsundheden

Klovsundheden betyder meget for koens velfærd, og ifølge en specialist er det drivgangene, som er den største udfordring for økologerne. Man kan dog gøre meget for at forebygge skader.

14-05-2022 5 minutter Dyrevelfærd,   Kvæg,   Afgræsning

Adfærdsbehov kan ikke bare avles væk: »Manglende mulighed for at rode er en af risikofaktorerne bag halebid«

Landbrugsdyr har adfærdsbehov, der ligger så dybt i dem, at det ikke kan avles væk. En gris, som går på stald hele livet, vil have en medfødt trang til at rode i jord og bygge rede, og det har den bedst mulighed for under åben himmel.

12-05-2022 8 minutter Dyrevelfærd,   Forskning